Borger 9700 arbejder på at styrke byens kulturliv og samarbejde med andre foreninger, kommune og politkerne om at skabe vækst og udvikling.
For at det skal kunne lade sig gøre, kræver det at Borger 9700 er stærkt funderet i byen med en bred medlemskreds.
Jo flere medlemmer, og jo større opbakning vi har i byen, jo stærkere står vi rustet til fremtidens udfordringer.
Vi håber at du som medlem vil være med til at anbefale naboer, venner, familie og virksomheder i dit netværk, til at melde sig ind i Borger 9700, og gøre foreningen til en endnu mere slagkraftig organisation.
Siden Borger 9700´s opstart har vi sat vores præg på mange områder:
– Vi er aktive i byens midtbyråd, der er kommunens rådgiver omkring byens udvikling.
– Vi samarbejder bredt med foreninger og erhvervslivet med at få skabt en ny organisation, der kan forene byens forenings- og erhvervsliv i et stærkt og konstruktiv fællesskab, hvor fokus på udvikling og vækst i Brønderslev.
– Vi bakker om om projekter som det nye aktivitetscenter Fabrikken og byens julebelysning både økonomisk og ved at engagere os aktivt.
– Vi har været arrangør af en række spændende kulturarrangementer, blandt andet i Rhododendronparken, som Sankt Hans festen og kulturdagen..
– Vi medvirker i aktiviter som Stafet For Livet.
– Vi sørger for at sætte fokus på en række politiske sager, blandt andet problemerne omkring perronen på Banegården, som skaber store problemer for dårligt gående og handicappede.
– Vi står som arrangør af Bæredygtighedsfestivalen, som vi håber kan udvikle sig endnu mere i de kommende år.
– Vi tør godt love at vi også i 2020 vil sætte markante og spændende fingeraftryk på livet i vores by, Brønderslev – Vendsyssels hjerte.
Vi skal have flere medlemmer. Derfor afvikler vi i disse uger en medlemskampagne i Oplandsavisen og på Facebook.
I kombination med din opbakning, anbefaling og støtte kan vi gøre vores forening endnu stærkere og skabe flere gode resultater i fremtiden.
Med venlig hilsen
Jens Tofting
Formand – Borger 9700
