- at Neuroenhed Nord forbliver i Brønderslev
- at få hævet perronen på Brønderslev Station
- nye aktivitetspladser i Rhododendronparken og Ådalen
- bedre forhold for de unge – Nyt ungdomshus
Regionen har foreslået at nedlægge Neuroenhed Nord og centralisere behandlingen i Aalborg. Heldigvis ser det ud til at den plan er blevet revideret så enheden forbliver i Brønderslev og tilmed bliver renoveret. Derved reddes mange arbejdspladser i Brønderslev.
Perronen på Brønderslev station
Perronen på stationen giver store udfordringer for ældre, handicappede og folk med barnevogne fordi indstigningen er besværliggjort af for lav højde. Vi arbejder med Banedanmark og trafikministeriet for at få gjort noget ved problemet. Senest har vi i samarbejde med andre foreninger, sendt et brev til trafikministeren med krav om handling.
Aktivitetspladser i parken og Ådalen
Brønderslevs befolkningstal er stigende og vi vil gerne have endnu flere børnefamilier til byen. Vi skal følge med i udviklingen af tilbud til disse familier. Der må derfor bygges nye børnehaver i de nye kvarterer og indrettes aktivitetspladser til børnene. Specielt aktivitetspladsen i Rhododendronparken trænger til en renovering
Bedre forhold for de unge – nyt ungdomshus.
Der er ikke mange tilbud til de unge her i byen og senest har man nedlagt ungdomshuset. Vi må derfor bakke op om de unge og kræve af kommunen at de går i dialog med de unge om hvilke faciliteter og aktiviteter de unge bør have i Brønderslev.