Borger 9700 støtter en udvikling af Rhododendronparken, opførelsen af ”en ny Restaurant Hedelund” og nyt museum, teater og biograf i de gamle PN-bygningerne. Alle disse initiativer bør tænkes sammen og supplere hinanden og danne rammen om et KulturCenter i Brønderslev by med oplevelser til byens borgere, tiltrække nye tilflyttere og turister.
Vi støtter opførelsen af en ”ny restaurant Hedelund”, der skal have de samme faciliteter som den gamle med mulighed for familiefester, mødefaciliteter og andet. Men den skal også bidrage til at skaffe kunder til aktiviteterne i Parken, i den runde pavillon, i nyt KulturCentrum, indeholdende de kulturelle oplevelser, biograf, teater og museum.
Økonomien i en sådan restaurant er i vores øjne udfordret. Derfor er det som vi ser det nødvendigt, at en forpagter af restauranten også kan sælge småfornødenheder som is, kaffe, popcorn etc. til brugerne i Rhododendronparken, af museet, biografen og restauranten inde i de gamle PN-bygninger.
Restauranten bør placeres så der er samhørighed med de øvrige aktiviteter. Det kan være i Tunnelgade eller lidt inde i selve parken. Det vigtige er at skabe samhørighed mellem aktiviteterne inde i bygningskomplekset, restauranten og parken.
Parken skal opfriskes med muligheder for aktiviteter i parken for nuværende og fremtidige brugere mange brugere, herunder borger9700s kulturelle arrangementer, men i den grad også for de fremtidige interesseparter, herunder museet og teateret.
Der skal også investeres en ny lege/aktivitetsplads i parken. Borger 9700 har søgt flere fonde om penge til dette.
Der er også plads til andre forbedringer i parken.
Et forslag fra borger9700 skal være at der dannes en selvejende institution for udviklingen af parken og opførelsen af restauranten.
De 8,5 millioner kroner, der er tilbage af forsikringssummen af den gamle restaurant, bør klart indgå i denne selvejende institution, da de bør bruges til restaurant og ikke til andre formål. Der bør ansættes en ideudvikler, der i samarbejde med arkitekter laver en plan for restaurant og park og søger penge fra fonde. Bare til restauranten er der sandsynligvis brug for yderligere 15-17 millioner kr.
Borger9700 vil foreslå, at den selvejende institutions bestyrelse skal bestå af repræsentanter fra Brønderslev kommune, Fonden Fabrikken, Museet for Forsyning og Bæredygtighed (Moss) og andre interessenter i Brønderslev by.