Bæredygtighedsfestivalen, som vi afviklede for 6. gang, var i år meget påvirket af Covid 19 situationen. Vi fik dog gennemført flere gode arrangementer. Vi fik igen i år bekræftet at det er lettere at trække folk til generelle arrangementer.
Rundvisning på Gamle Mursten: der var stor interesse for at se processen med at genbruge gamle mursten.
Støtte til bæredygtige projekter og Wolfs Camp: gode smagsprøver og orientering om finansieringsmidler til bæredygtige projekter.
Infomøde om Banegårdsbyggeriet: 93 mennesker kom for at høre om byggeriet og mulighederne for at komme til at bo der som lejer eller ejer. Der var mange spørgsmål fra tilhørerne.
Fælles gåtur på energiruten: Ca. 20 mennesker mødte op bl.a. borgmesteren. Desværre var forlængelsen af ruten ikke færdig.
Spis sammen arrangementer på Cafe Kox og Dorf Møllegård: Disse arrangementer var tilløbsstykker. Begge steder meldte udsolgt kort efter opslaget.
Bæredygtigt garn: Mange deltagere.
Historien om Airflight og quadcopteren: Der var stor interesse for dette arrangement. Der ved samme begivenhed muligt at se bæredygtige transportmuligheder i form af el- og hybridbiler og biogas bus.
Food Trails: Disse måtte aflyses på grund af manglende interesse. Dette skyldes bl.a. dårlig tilrettelæggelse og information af turene. Dette skal rettes op til næste år.
Møde om verdensmålene på Dronninglund Gymnasium: En succes med veloplagte oplæg fra panellet og gode spørgsmål fra eleverne.